Rejser til Altinkum

Hvis du er på udkig efter et rejsemål i Tyrkiet, hvor du vil være omgivet af smuk, solbeskinnet natur og rig kultur, bør du booke en ferie i Altinkum. Altinkum har en perfekt beliggenhed på den tyrkiske vestkyst kun en kort køretur fra feriebyen Bodrum og Izmir på Bodrum-halvøen.

Stemningen i Altinkum er mere afslappet atmosfære i forhold til de førnævnte, mere berømte feriesteder. Hvis du trænger til at lade batterierne op, er en ferie i Altinkum derfor oplagt. Kysten med dens strande kan tilfredsstille selv de mest kræsne soldyrkere og tilsvarende vil det ældgamle Apollo-tempel i nærheden og oldtidsbyen Efesos, kunne holde historieinteresserede beskæftiget i lang tid. Det Ægæiske Hav smyger sig op ad den forrevne kyst, hvorfra der afgår både i retning af Kos. Den græske ferieø ligger således kun en times sejllads væk og er faktisk blot én af flere græske perler du med lethed kan besøge på en udflugt fra Altinkum, herunder Rhodos, Kusadasi og Samos.

Med tre smukke, gyldne sandstrande, cafeer med udsigt over marinaen og en spændende historie, der daterer sig tilbage til det 8. århundrede B.C., forstår man godt at omkring 5.000 udlændinge har valgt at slå sig ned permanent i Altinkum.

Vil du nøjes med et besøg som feriegæst, er det ganske nemt at komme hertil. Altinkum ligger kun en times kørsel fra hovedlufthavnen.

 

Rejser til Tyrkiet

Læs mere om Tyrkiet og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Tyrkiet her

Hoteller i Altinkum

Rejseguide om Altinkum

Hvis du ønsker dig en ferie på et moderne resort, som har en spændende historie, bør Altinkum stå øverst på din liste. Med masser af helt nye faciliteter, spændende restauranter og barer samt gamle ruiner (nogle mange århundreder gamle), finder du her alt, hvad du behøver for at få en fantastisk ferie. Læs mere om rejser til Altinkum i denne lilel rejseguide.

  • Sprog: Der tales tyrkisk i Altinkum
  • Valuta: Der anvendes tyrkiske lire i Altinkum
  • Lokal tid: Altinkum er 1 time før dansk tid (2 timer om vinteren) 
  • Flyv til: Milas-Bodrum Lufthavn (BJV). Flyvetid fra Danmark: Ca. 3,5 timer.
  • Temperatur: Om sommeren er der gennemsnitligt 27-28 grader. 
  • Bedste tidspunkt at besøge: Forår og tidlig sommer, før temperaturen bliver for høj.

Strande

Tyrkiet lider generelt ikke af mangel på strande og Altinkum er ingen undtagelse. Tager du en gåtur langs denne del af Ægæerhavet, skal du være forberedt på at strandsælgere, restauranter og lokale butiksejere vil forsøge at lokke dig med gode tilbud. Det er dog svært for alvor at lade sig distrahere, da Altinkums skønne, familievenlige strand vil trække mindst lige så meget i dig.

Du vil således forstå, hvorfor Altinkum fik sit navn, der kan oversættes til "gyldent sand", når du træder ned på det fløjlsbløde sand på den første, anden eller tredje strand. En bred vifte af moderne faciliteter er tilgængelige for turister, ligesom der er familievenlige barer langs den anden strand.

I højsæsonen bliver den største strand nær havnen temmelig overfyldt med turister, der er opsatte på at få noget kulør. Hvis du kan lide at møde andre feriegæster og nyde havudsigt, kan dette være det helt rette sted. Der ligger en forlystelsespark ved den tredje strand og i udkanten af Altinkum kan du finde en håndfuld små bugter.

Landskab

Stranden breder sig over en stor bugt, der skaber en øst og vest side, begge lige smukke til at se solnedgangen fra, og selvom Altinkum summer af turister, har byen bevaret den gamle atmosfære af mystik og kultur, der gør den berømt. Beliggenheden lige ved Det Ægæiske Hav betyder, at der også masser af skove og olivenlunde i området, som klæder landskabet godt.

Vejret

En ferie i Altinkum er ensbetydende med masser af sol, som der normalt ikke er for lidt af på Tyrkiets turkise kyst. Temperaturerne når her regelmæssigt op på 30 grader og derover om sommeren, og vintrene er meget milde, omend de er mere regnfulde og til tider overskyet.

Den bedste tid på året at rejse til Altinkum er enten forår, sommer eller det tidlige efterår, når temperaturerne er mere komfortable. Skuldersæsonen har som regel godt vejr, og du undgår højsæsonens trængsel.

Kultur og historie

Tyrkiets historie er lang og begivenhedsrig, og når du spadserer i Altinkums gaderne, kan du ikke undgå at bemærke mange kulturelle påvirkninger. Ganske vist er feriebyen blevet moderniseret og på mange måder gjort mere bekvem for turister, men du vil alligevel tydeligt fornemme byens dybe rødder og stolte traditioner.

Tag dig tid til at indfange skønheden af de forladte teatre og templer, der ligger spredt i landskabet, når du er på ferie i Altinkum. Bliv ikke overrasket, hvis de venlige lokale prøver at friste dig med med en kop te i deres butik eller café. Vis høflighed ved at acceptere, og du vil blive glædeligt overrasket over den søde smag!

Nogle grundlæggende tyrkiske skikke er værd at huske på: Introducer dig selv til den ældste person i rummet først (hvis du endnu ikke er blevet introduceret) og øv dig på hilsnen "Asalamu alaykum" - en muslimsk hilsen, der vil give dig ekstra respekt blandt de lokale.

Mad og drikke

Döner kebab, Dolma, Pilaf, Baklava og Turkish delights er blot nogle få af de søde og salte specialiteter, du kan prøve på din ferie i Altinkum. Det meste mad i Tyrkiet bliver kogt eller stegt, og hvis du er kødspiser, vil du være i dit rette element.

Du skal dog ikke bekymre dig, hvis du ikke er fan af lammekød eller gederetter. Et godt udvalg af afslappede restauranter kan imødekomme stort set alle madpræferencer. For en autentisk gastronomisk oplevelse bør du reservere bord på populære spisesteder som Gusto Restaurant, Vista Restaurant eller Circus Restaurant, hvor menuen byder på middelhavsdelikatesser.

Nogle af de mest velsmagende vine i hele Tyrkiet produceres i landsbyen Sirince. Det tager to timer at komme til Sirince, men heldigvis behøver du ikke tage turen, da de fleste restauranter i Altinkum serverer den dejlige frugtagtige vin.

Nattelivet

Der er gode muligheder for at slå håret ud og få et par drinks på en af Altinkums barer og klubber, eller bare mærke feststemningen her et kort øjeblik. 

Lineker's Bar som tiltrækker folk fra alle verdenshjørner, er et afslappet sted at starte aftenen, inden du tager hul på happy hour på Billy & Lee's. Hvis du kan lide at danse, kan du lægge vejen forbi Funky Forest Bar.

Lokal transport

Med dolmus: Dolmuser er de lokale, offentlige minibusser, der kører i hele Altinkum. De er en billig og nem måde at komme omkring på feriestedet og kører cirka hvert 30. minut i højsæsonen.

Med bus: En busforbindelse forbinder Altinkum med nærliggende feriesteder som Bodrum, Didim og Kusadasi. Dagsture med bus er en billig mulighed, hvis du ikke har lejebil.

Med færge: Hvis du planlægger at besøge for eksempel Bodrum, er det muligt at tage en båd fra Altinkums havn, hvilket er en mere behagelig tage turen på.

Begivenheder

Fredsfestival: I slutningen af august huser Altinkums naboby, Didim, den årlige fredsfestival. Formålet med denne festival er at fremme internationale relationer, især venskabet mellem Grækenland og Tyrkiet. Det sker blandt andet i form af en række internationale musikkoncerter, dans og udstillinger, som afsluttes med et stort fyrværkeri på Altinkum-stranden.

Olivenfestival: Et af områdets nyeste skud på stammen blandet festivalerne er Didims internationale olivenfestival, der varer to dage i september. Dette er en festival for ægte foodies, som får chance for at smage på et stort udvalg af lokale oliven og olivenolier. 

Aktiv ferie

Der er masser af muligheder for at bruge en del af ferien på aktivt at udforske områdets natur. Et besøg i Dilek Nationalpark kan for eksempel varmt anbefales. Her er vandreture og idylliske strande. En times rejse i bil tager dig ligeledes til en autentisk tyrkisk landsby kaldet Herakleia. Kører du til Bafa-søener der ligeledes rig mulighed for at udforske fortidslevn og skøn natur på vandreture. 

Seværdigheder og oplevelser

Atmosfæren er ikke er så livlig som på andre resorts, men du finder alligvel alt, hvad du behøver for at få en fornøjelig ferie, i Altinkum. Hvis du bare ønsker at slappe af, er den lidt tilbagelænede atmosfære i Altinkum perfekt og her er desuden en dejlig stor sandstrand. Brug dine dage på bare at dase ved Det Ægæiske Hav eller tag på en ture til en af de nærliggende kyststrækninger.

Eftersom Altinkum har en ideel beliggenhed i forhold til et af verdens største arkæologiske område (oldtidsbyen Efesos), kan du få nemt få dækket dit behov for historiske seværdigheder her. Alternativt kan du se talentfulde mavedansere underholde folkemængderne på barer med levende, traditionel musik.

Vil du feste med lokale og andre feriegæster er der også rig mulighed for de, når DJs spiller op til dans på delfin-torvet. Dette livlige område appellerer nok ikke til feriegæster, som ønsker fred og ro. Men så kan man eventuelt i stedet søge mod de mange historiske steder i regionen som Apollo-templet, hvor tre af de gamle kolonner står i deres fulde, oprindelige højde. Eller hvad med at bådtur, eventuelt med fiskning? Det er en god mulighed for at opleve Tyrkiets maritime traditioner

Skal der købes et par souvenirs er der juvelerer og souvenirbutikker rundt om i det meste af Altinkum. Tjek også det ugentlige marked på lørdage, hvor sælgerne opstiller deres boder tæt på den lokale busstation.