Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Rixos Premium Bodrum

Hvis du er på udkig efter en eksklusiv ferieoplevelse, når du rejser til Bodrum-halvøen, så kan Rixos Premium Bodrum være det helt rigtige valg for dig. Dette store All Inclusive luksusresort tilbyder indbydende faciliteter, god service og en attraktiv beliggenhed i rolige omgivelser ned til stranden i den smukke Torba-bugt. 

Rixos Premium Bodrum ligger på et stort, grønt område på den østlige side af Torba-bugten, ca. 5 km fra den lille ferieby, Torba. Her venter dig et lækkert poolområde med en stor swimmingpool, børnepool og solterrasse. Gamle træer kaster svalende skygger, og foretrækker du solen, er her også god plads til solbadning. Hotellet ligger ned til sandstranden med solsenge og parasoller samt en badeplatform. 

Hvis du rejser med børn, er her virkelig gode faciliteter for de mindste, herunder miniklub (her tales ikke dansk), legeplads, biograf, minidisco og vandrutsjebaner. For de voksne er her både tennisbaner, fitnessrum og et indbydende spa-center med tyrkisk bad samt et stort udvalg af skønheds- og massagebehandlinger. Opholdet er med All Inclusive, og udover buffetrestauranten tilbyder Rixos Premium Bodrum flere a la carte restauranter med forskellige temaer og hele 11 barer. Jeg anbefaler Rixos Premium Bodrum til både voksne og børnefamilier, der ønsker at bo i eksklusive omgivelser ved stranden. 

Godt at vide

All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet. 

A la carte restauranterne er som udgangspunkt åbne fra slutningen af maj til slutningen af september og er afhængige af vejrforhold og antal gæster på hotellet. Reservation er påkrævet, og der kan opkræves gebyr. 

Læs mere om Rixos Premium Bodrum

Værelser

Hotellet har 347 pænt indrettede værelser i mange forskellige kategorier. Du kan fx vælge værelser med havudsigt eller suiter med ekstra plads. Nogle værelser har balkon eller terrasse, men indkvartering i disse kan ikke garanteres.  

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Rixos Premium Bodrum

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Rixos Premium Bodrum
Torba Mahallesi Heredot Bulvari No:15,
48400 Bodrum, Tyrkiet

  • Nærmeste strand: 50 m
  • Afstand til centrum: 5 km
  • Nærmeste by: 12 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...