Om hotellet

MarieB
Besøgt af
MarieB
fra Signatours

Maxx Royal Belek Golf Resort

Velkommen til Beleks mest velrenommerede og luksuriøse All Inclusive hotel. Maxx Royal Belek Golf Resort er et af de største hoteller i vores program men også et af de allerbedste. Her bor du i elegante værelser, suiter eller villaer, og hotellet bugner af velfungerende faciliteter for både børn og voksne. All Inclusive konceptet omfatter måltider, snacks og drikkevarer 24 timer i døgnet.  

Maxx Royal Belek Golf Resort tager positionen som Beleks bedst anmeldte hotel seriøst, og hotellet sætter en ære i at yde et højt serviceniveau, så du kan holde en uforglemmelig ferie. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde, men jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg har nydt hvert eneste besøg hertil. Hovedbygningen er en halvcirkel vendt mod det store, fantastiske poolområde, den grønne have og det blå Middelhav. Hotellet fortsætter på en måde helt ud i havet, for her er bygget en stor badeplatform med cabanaer, og inde på stranden finder du udover solsenge og parasoller også en indbydende beach bar. 

Rejser du med børn, kan de se frem til en fantastisk aquapark med adskillige vandrutsjebaner for både små og store børn – og såmænd også for voksne. Her er desuden både miniklub for børn mellem 4 og 12 år (her tales ikke dansk), biograf, musikrum, legeplads og miniteater. For de lidt større børn er her teenageklub og spillerum. All Inclusive programmet på Maxx Royal Belek Golf Resort roses for det store udvalg og den høje kvalitet. Udover den store buffetrestaurant er her adskillige a la carte restauranter (nogle mod gebyr), og du spiser virkelig godt på hotellets restauranter. Hotellet har 15 barer, så her behøver du ikke at tørste. Jeg bliver næsten nødt til at nævne ”Aven Royal Spa”, der tilbyder indendørs swimmingpool, tyrkisk bad, sauna, dampbad og et stort udvalg af skønheds- og massagebehandlinger. Jeg anbefaler Maxx Royal Belek Golf Resort til både voksne og børnefamilier, der gerne vil på en ferie udover det sædvanlige, næste gang turen går til Tyrkiet. 

Godt at vide

All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet. 

Hotellets grund grænser ned til stranden, men denne er stor, og der kan derfor være op mod 300 m fra hovedbygningen til stranden. 

Villaerne ligger på hotellets golfbane, Montgomerie, og der kan derfor være om mod 1 km til hotellets fællesfaciliteter.  

Nogle af hotellets a la carte restauranter er mod gebyr på ca. 20 € pr. person.

Læs mere om Maxx Royal Belek Golf Resort

Værelser

Her er 512 luksuriøst indrettede værelser, suiter og villaer i forskellige kategorier, med og uden havudsigt. Alle værelsestyper har balkon/terrasse samt faciliteter som Wi-Fi, aircondition, deponeringsboks, TV, DVD-afspiller, minibar, te- og kaffefaciliteter samt badekåbe, slippers og hårtørrer. Villaerne ligger på hotellets golfbane, Montgomerie, og der kan derfor være op mod 1 km til hotellets fællesfaciliteter.  

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Maxx Royal Belek Golf Resort

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Indendørs swimmingpool
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Maxx Royal Belek Golf Resort
Iskele Mevkii Turizm Cad Belek,
07500 Belek, Tyrkiet

  • Nærmeste strand: 0 m
  • Afstand til centrum: 3,5 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...