Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Papillon Belvil Hotel

Hvis du gerne vil bo på et stort All Inclusive hotel indrettet som en luksuriøs ferielandsby, så bør du se nærmere på Papillon Belvil Hotel, der ligger i en stor, grøn have ned til stranden i Belek. Hotellets mange værelser ligger i forskellige lave bygninger spredt rundt i haven, og små stier forbinder bygningerne og de mange gode fællesfaciliteter. 

Papillon Belvil Hotel er et indbydende familiehotel, og her får du rig mulighed for både at hygge dig, slappe af og være aktiv sammen med hele familien. Her er et stort poolområde med swimmingpools, børnepool og vandrutsjebaner. Fra poolområdet har du få skridt ned til den lange, brede sandstrand og det lune Middelhav. Børnene kan desuden finde nye legekammerater i hotellets miniklub, ”Papyland” (her tales ikke dansk), hvor der arrangeres sjove aktiviteter, leg og underholdning. 

All Inclusive konceptet på Papillon Belvil Hotel inkluderer tre daglige måltider serveret fra buffet i ”Aspendos Restaurant”, hvor du både kan spise indendørs og ude på terrassen. Om eftermiddagen serveres snacks flere steder, og når du bliver tørstig, kan du bl.a. vælge mellem lobbybaren, poolbaren og beachbaren. Med andre ord bliver der sørget godt for dig, når du holder ferien på Papillon Belvil Hotel. Jeg anbefaler særligt hotellet til børnefamilier og generationsferier. 

Godt at vide

All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet. 

Hotellets grund grænser ned til stranden, men grunden er langstrakt, og der kan være op til 400 m fra dit værelse til stranden. 

Hotellet arrangerer dagligt aktiviteter og underholdning, og en vis støj i den forbindelse må påregnes.

Læs mere om Papillon Belvil Hotel

Værelser

Her er 464 pænt indrettede værelser og suiter i forskellige kategorier, med og uden havudsigt. Værelserne ligger dels i hovedbygningen, og dels i mindre bungalowbygninger spredt rundt på hotellets grund. Alle værelser har balkon/terrasse (dette kan dog ikke garanteres på economy-værelser) samt faciliteter som aircondition, deponeringsboks, TV, telefon, minibar og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Papillon Belvil Hotel

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Papillon Belvil Hotel
Tasliburun Mevkii,
07500 Belek, Tyrkiet

  • Nærmeste strand: 50 m
  • Afstand til centrum: 5,5 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...