Om hotellet

MarieB
Udvalgt af
MarieB
fra Signatours

Maxx Royal Kemer Resort

Hvis din ferie skal være noget ud over det sædvanlige, og hvis kun det bedste er godt nok for dig, så er Maxx Royal Kemer Resort det oplagte valg for dig og din familie. Dette eksklusive All Inclusive hotel er Kemers absolut bedst anmeldte luksushotel, og beliggenheden i en lille bugt med en privat sandstrand omringet af bjergskråninger er svær at slå. Her kommer du ikke til at mangle noget.

Maxx Royal Kemer Resort er eksklusivt indrettet med henblik på at give dig de bedste og smukkeste rammer til en uforglemmelig ferie i Kemer på den tyrkiske sydkyst. De indbydende værelser ligger i flere forskellige bygninger, hvoraf nogle er bygget i terrasser op ad bjergskråningen. Her er to fantastiske sandstrande, og foran den ene private bugt ligger det store poolområde med swimmingpool, solterrasse og en stor græsplæne med solsenge og parasoller, der strækker sig helt ned til stranden. Rejser du med børn, er her både en aquapark med vandrutsjebaner for store børn og voksne samt en børnepool for de mindste med sjove ”splash”-faciliteter. Miniklubben ”Maxxiland” (her tales ikke dansk) tilbyder også legerum og aktiviteter i løbet af dagen. 

Maxx Royal Kemer Resort tilbyder et omfattende All Inclusive program, hvor måltider, snacks og drikkevarer er inkluderet i prisen 24 timer i døgnet hjemmefra. Udover buffetrestauranten ”Azure 24” kan du også vælge mellem flere a la carte restauranter, der bl.a. serverer delikatesser fra det tyrkiske og italienske køkken samt en lækker seafood restaurant. Når det er tid til is, frister isbaren med både hjemmelavet is og Mövenpicks kendte is. Når du bliver tørstig, har du 11 barer at vælge imellem. Maxx Royal Kemer Resort er et sikkert valg for dig, der gerne vil spise godt på ferien. Jeg ønsker dig en rigtig god og uforglemmelig luksusferie på Maxx Royal Kemer Resort!

Godt at vide

All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet. 

Hotellet ligger i et område uden meget lokalliv, og du må derfor påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet. 

Hotellet har dresscode i restauranterne, og mænd skal fx bære lange bukser til aftensmaden. 

Hotellets grund grænser ned til stranden, men grunden er stor, og du må derfor påregne at have op til 300 m til stranden fra dit værelse. 

Læs mere om Maxx Royal Kemer Resort

Værelser

Her er 291 smagfuldt indrettede værelser, suiter og villaer i forskellige kategorier, herunder med og uden havudsigt. Alle værelsestyper har balkon eller terrasse samt faciliteter som aircondition, deponeringsboks, Wi-Fi, minibar, te- og kaffefaciliteter, TV, telefon samt badeværelse med toilet, bruser, jacuzzi og hårtørrer samt badekåbe og slippers. Villaer har privat pool. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Maxx Royal Kemer Resort

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool
  • Mulighed for All Inclusive

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Maxx Royal Kemer Resort
Kiris Mah.sahil Yolu Cad.,88
07890 Kemer / Antalya, Tyrkiet

  • Nærmeste strand: 0 m
  • Afstand til centrum: 8 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...