Om Berlin

Rejser til Berlin

Byen har rystet den tunge fortid af sig, og Berlin har udviklet sig i ekspres fart og er i dag en livlig og munter by.  Den bedste tid at rejse til Berlin på er efter manges mening i foråret og efteråret, men har du mulighed for det så er det bestemt også spændende at opleve den hyggelige stemning i Berlin i december måned med de mange julemarkeder. Det er nemt og billigt at rejse til Berlin i forhold til mange andre storbyer i Europa. Fra Kastrup alene har du dagligt op til 8 flyafgange med selskaber som SAS, Eurowings Norwegian og Easyjet. Berlin rummer på utroligt meget historie og kultur, så rejser du på egen hånd kan det være en god ide at bestille en lokal guide til nogle udflugter.

Hvad skal man se i Berlin

Berlin’s centrum omfatter Tysklands triumfer og tragedier, med Rigsdagsbygningen, Mindesmærket for myrdede jøder i Europa, og Brandenburg Tur. Alt sammen indenfor gå afstand. Tæt ved ligger Checkpoint Charlie – en rest af Berlinmuren – og det jødiske Museum, begge beviser på byens seneste historie. Ind i mellem er drysset arkitektoniske vidundere som f.eks.de nye udenlandske ambassadebygninger, som symboliserer håbet om en by, født på ny.

Alexander Plads ligger som et bevis på Østtyskland og socialismens brudte løfte. Museet vedrørende ”Muren” ved Checkpoint Charlie fortæller om et af byens mest berømte brandpunkter, hvor østtyskerne forsøgte at flygte ind i Vesttyskland.

Det er også en oplevelse at besøge det jødiske museum, som er tegnet af Daniel Liberskind og fremtræder med en yderst forrevet struktur. Museet indeholder en rigdom af informationer om den jødiske kultur.

Rejser du til Berlin er det nærmest umuligt ikke at have Brandenburger Tor, symbolet på Tysklands deling og genforening, men i programmet over seværdigheder. Brandenburger Tur, et symbol på preusserne som forandrede Berlin fra en provins til en verdensby. I Berlins bymidte er det i dag vanskeligt at se, præcis hvor den nedbrudte Berlinmur engang lå. Men Brandenburger Tor ligger her stadig. Den blev planlagt i 1791 som en triumfbue til minde om en preussisk sejr, og ironisk nok blev den som en "Fredens Port" indbygget i Muren, da denne blev opført i 1961 på Den kolde Krigs højdepunkt. Porten er et bevægende symbol på landets genforening og kan stadig give kuldegysninger af glæde og ubehag.

Småhandlende rundt omkring i byen tilbyder stadig turister, hvad de hævder er stykker af den berygtede mur. Store, fredede dele af die Mauer, der engang var 45 km lang, 4 m høj og forsynet med pigtråd og strakte sig gennem landskabet som et helt konkret Jerntæppe, har fået lov at blive stående i Berlin, udpeget som "historisk mindesmærke". Før Muren blev væltet, lå Brandenburger Tor i østsektoren i et dystert ingenmandsland. Går man igennem den majestætiske port i dag, kommer man ind i det tidligere Østberlin, der gennem 41 år var hovedstad i det kommunistiske Østtyskland. Dette område var førhen det stolte midtpunkt i Hohenzollernes Berlin og tiltrækker igen besøgende som området med byens mest imponerende monumenter, der på en eller anden måde har undgået ødelæggelser. Øst for porten løber Unter den Linden, tidligere Berlins vigtigste øst-vest-akse og en af byens fornemste boulevarder, som nu er genopstået og atter blevet hjemsted for mange ambassader (flyttet hertil fra Bonn), og som nu igen har indtaget rollen som hovedstadens bankende pulsåre.

Tæt ved ligger Rigsdagen, symbol på byens paradoksale historie, med dens fascinerende tilbygning oven på den gamle bygning – et forbillede for hele byen. Den forgyldte sejrsgudinde øverst på søjlen, kendt som Siegessäule, som officielt minder om et militært kup, men uofficielt symboliserer byen som en helhed.

Det diskret luksuøse og ypperligt beliggende Hotel Adlon blev ødelagt af sovejtrusserne i 1945 og genopbygget i 1997. Dets marmorfoyer, hvis originale, storslåede trappe er bevaret, byder på førkrigspragt og en betjening i topklasse. Kulisserne til den klassiske film Grand Hotel fra 1932 havde Hotel Adlon som forlæg; det var i en scene fra denne film, at den guddommelige Garbo henåndede sit "I want to be alone". Fra Præsidentsuiten er der en smuk udsigt til den imponerende Brandenburger Tor. Du finder Hotel Adlon i Berlin på adressen Unter den Linden 77, Mitte.

På museum i Berlin

Museumsscenen et betydende centrum for kunst og kultur i Berlin. I takt med at den tidligere delte storby Berlin smelter sammen igen i en byfornyelse så omfattende, som man sjældent har set før i Europas historie, er dens uudtømmeligt rige kunstsamlinger blevet omorganiseret og omgrupperet. I ønsket om at opfylde den længere nærede drøm om at blive ikke blot Tysklands, men Europas kultur- og kunsthovedstad har investorer og regeringen i Berlin brugt lige så store pengebeløb på byens nye museer som på nye luksushoteller og ekstravagante indkøbscentre.

Den mest storslåede begivenhed var genforeningen i 1998 af Dahlem-museet i Vest med Bode-museet i Øst, og de er nu igen under samme tag i det til lejligheden opførte Gemäldegalerie am Kulfurforum i Tiergartenkvarteret. Sammenlignet med Berlins øvrige ca. 170 museer er dette i en klasse helt for sig selv på grund af den bredtfavnende samling af malerier af Europas store mestre fra 12- til 1700-tallet. Ikke færre end 20 Rembrandt'er kan ses i en sal for sig selv.

Elskere af antik kunst kunne tilbringe dage på Museumsinsel, en gruppe på fem museer, hvis store trækplaster er Pergamonmuseet, der er bygget udelukkende til det kolossale Pergamonalter fra 2. århundrede f.Kr. (et 12 m højt, søjleprydet græsk tempel med en 27-trins trappe, der fører op til det), der blev opdaget i 1864 og bragt hertil i 1902 fra Tyrkiet. Ägyptisches museum rummer den sublime buste af Nefertiti - der betyder "den smukke kvinde er kommet" - der blev skabt for over 3000 år siden og udgravet af tyske arkæologer i 1912.

Læg hertil det spændende nye museum for moderne kunst, Hamburger Bahnhof, der har til huse i en mesterligt omdannet banegård fra 1800-tallet, og man vil kun overfladisk have stiftet bekendtskab med et suverænt tværsnit af den samlede verdenskunst, fra menneskehedens tidligste kulturer til vor tids avantgarde, i en by, der tegner til at blive landets kulturelle stolthed i det 21. århundrede.

Shopping

Du kommer garanteret hjem med et eller andet, som du slet ikke vidste, at du manglede. Berlin er besat af at have de sidste nyheder, hvilket betyder, at det er godt at gå på indkøb her bl.a. i de ”nussede”, boho områder: Mitte, Nikolaiviertel, Prenzlauer Berg og det fremspirende Friedrichshain. De bedste butikker har en blanding af charme, særegenhed og et originalt koncept.

Mens du er ude at shoppe, kan du også prøve et klassisk tysk måltid eller den skønne tyrkiske smag i Breuzberg. Med den moderne bymidte og nyskabelsen Prenzlauer Berg er Berlins restaurant, café og bar udvalg utrolig mangeartet og menuerne skifter så hurtigt at man dårligt kan nå at følge med. Etiopien det ene år, spansk det næste, ja, Berlin suger kulinarisk inspiration til sig fra hele verden.

Vejret når du rejser

Temperaturerne veksler lige fra 5 grader til omkring minus 4 grader. Somrene er skønne. Varmegrader på 30 grader er ikke usædvanlig, men normalt er temperaturen omkring de 20 grader.

Klæd dig på lige som den berliner, du ønsker at identificere dig med. Berlin har forretningsklædte mennesker, finkulturelle, designelskere, selskabsklædte, kunstnertyper samt dem der går mere afslappet klædt. Berlinerne elsker nyheder og at være med på moden, så det er byen, hvor du ikke kan gå galt i byen rent påklædningsmæssigt. Vintrene i Berlin – skønt de ofte er milde – kan være så kolde at det skærer gennem marv og ben når den russiske vind blæser ind over landet nordfra.

Læs mere om Berlin

Hoteller