Om hotellet

Marieb
Udvalgt af
Marieb
fra Signatours

Hyatt Centric South Beach

Her bor du kun et par hundrede meter fra stranden, og omkring dig finder du et godt udvalg af dejlige restauranter, barer og natklubber. Hotellet, der er i en moderne stil, har bar, restaurant og udendørs pool. Da Hyatt Centric South Beach ligger centralt og samtidig nær stranden, er dette et oplagt sted for en sol- og badeferie kombineret med shopping og underholdning.

Da du bor på Collins Avenue, der løber parallelt med Washington Avenue, er der mange forskellige spisesteder at vælge imellem, alt fra italiensk til cubansk og klassisk amerikansk. Her er desuden et par natklubber, hvis du en aften har lyst til at blive oppe lidt længere. Starten, hvilket vil sige den nordlige del, af den legendariske Ocean Drive, ligger ca. fem minutters gang væk. Alternativt kan du tage sydpå langs strandpromenaden, der løber gennem Lummus Park og ned til South Point Beach. En beliggenhed, som mange gæster sætter stor pris på. Et andet stort plus er, at her er en lille pool, hvor du kan blive afkølet. Poolen ligger på tredje etage, og ud over cabañas og loungestole kan du bestille mad og drikke fra kl. 11:30 indtil solnedgang.

Stranden ligger inden for en kort gåafstand, og som gæst på hotellet har du adgang til to solstole og to strandhåndklæder per værelse. Perfekt, når du skal slikke sol på sandet. Da hotellet udlåner cykler, kan du desuden udforske South Beach på to hjul. Som en ekstra mulighed har du som gæst på Hyatt Centric South Beach adgang til fitnesscenteret på Exhale South Beach, som ligger over for hotellet. Når du kommer hjem efter en begivenhedsrig dag, og inden du kaster dig ud i South Beach igen, kan du slappe af i baren, hvor du kan bestille dejlige drinks, såsom forskellige sangrias og velsmagende cocktails. Det er også muligt at spise på hotellets restaurant, DECK Sixteen, som er præget af smagen fra Spanien og middelhavet.

Godt at vide

Lokale skatter og et evt. resortfee betales på stedet, hvilket giver dig adgang til bl.a. internet, to solstole og håndklæder, hotellets cykler (efter tilgængelighed), motionsrummet og World Cinema Bluetooth på værelset.

Du skal være fyldt 21 år for at kunne tjekke ind på hotellet, og et gyldigt ID og kreditkort skal forevises ved ankomst til hotellet.

Vaske- og renseriservice er en mulighed på hotellet mod betaling.

Der findes parkering i nærheden af hotellet, som kan benyttes mod betaling. 

Læs mere om Hyatt Centric South Beach

Værelser

Hotellet har i alt 105 værelser i forskellige kategorier. Her kan du vælge havudsigt (udsigten kan være begrænset, da hotellet ikke ligger i første række til havet). Sengene kan være enten kingsize eller to queensize. Værelset er på ca. 27 m², og Deluxeværelserne er lidt større på ca. 32 m². På værelset finder du Wi-Fi, aircondition, telefon, sikkerhedsboks, fladskærms-TV (kabel), mulighed for te/kaffe, minibar, skrivebord, badeværelse med bruser, badeartikler, badekåbe og hårtørrer.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hyatt Centric South Beach

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Hyatt Centric South Beach
1600 Collins Ave,
33139 Miami Beach, USA

  • Nærmeste strand: 270 m
  • Afstand til centrum: 0 m

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...