Om hotellet

Marieb
Besøgt af
Marieb
fra Signatours

The Palms Hotel and Spa

The Palms Hotel and Spa er en af mine personlige favoritter i Miami Beach. Dels på grund af den gode beliggenhed i nærheden af havet og den vidunderlige strand, dels fordi området er lidt mere roligt, da det ligger i den nordlige del af Miami Beach, men allermest på grund af sin smukke have og herlige poolområde. Ud over alt dette har du også skønne spa-faciliteter.

Dette hotel passer godt til dig, der vil bo komfortabelt med smagfuldt interiør, have adgang til det dejlige udendørsområde, være nær havet, og som synes om spa med alt, hvad det indebærer. Selv om hotellet ligger ud mod Collins Avenue, har du desuden en lidt mere rolig beliggenhed end ved f.eks Ocean Drive, hvilket gør, at hotellet passer godt til dig, der rejser med børn, eller som ønsker at komme lidt væk fra nattelivet. Hyggelige barer, caféer og restauranter har du dog inden for gåafstand. Den lokale bus standser lige i nærheden af hotellet i tilfælde af, at du en dag ikke har lyst til at gå. Efter nogle spændende og begivenhedsrige dage kan du slappe af i saunaen, få en massagebehandling, få trænet i motionsrummet eller bestille en tid i neglesalonen eller hos frisøren på hotellet.

The Palms Hotel and Spa har en tropisk have med et smukt poolområde, som vender ud mod havet, og hvor du finder liggestole og parasoller. Den vidunderlige strand ligger foran dig, og her er der også solstole og parasoller til rådighed. På hotellet er der gode og behagelige siddeområder, hvor du kan slå dig ned og nyde aftenerne med noget godt at drikke. Når sulten melder sig, men du ikke vil tage for langt, kan du bestille bord på Essensia Restaurant and Lounge, som tilbyder lokale kvalitetsprodukter direkte fra de lokale gårde. Du kan nyde en drink før eller efter middagen i Tikibaren, som du finder ned til poolen, i Essensia Lounge eller på en af barerne i nærheden.

 

Godt at vide

Resortfee og lokale skatter betaler du på stedet. Du skal være 21 år for at kunne checke ind på hotellet. Gyldigt ID og kreditkort skal kunne fremvises.

Adgang til spa er mod afgift lige som de forskellige behandlinger.

Parkeringsservice er en mulighed mod betaling.

Restauranten har åbent til morgenmad hver morgen mellem kl. 07:00 og 11:00, til frokost fra mandag-fredag mellem kl. 11:30 til 15:00, til brunch lørdag-søndag mellem kl. 11:30 og 15:00. Middag serveres søndag-torsdag fra kl. 18:00 til 22:00 og fredag-lørdag mellem kl. 18:00 til 23:00. Vi tager forbehold for ændringer.

Yogalektioner på stranden eller i haven afholdes ind imellem på hotellet.

Læs mere om The Palms Hotel and Spa

Værelser

Hotellets 251 værelser, der findes i forskellige værelseskategorier, ligger fordelt på 12 etager. En del af dem har udsigt over havet, andre over haven og endnu andre har cityview.  Værelserne har enten king-size seng eller to dobbeltsenge og er indrettet efter et farveskema, som leder tankerne hen på sand og hav. De har alle aircondition, Wi-Fi, fladskærms-TV (kabel), safetybox, minibar, kaffemaskine, skrivebord, Ipod dockingstation og badeværelse med bruser, hårtørrer, badekåbe og badeartikler. Strygejern og -bræt findes på forespørgsel.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Køleskab/minibar
  • Hårtørrer
Nogle værelser har:
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på The Palms Hotel and Spa

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

The Palms Hotel and Spa
Collins Avenue,3025
33140 Miami Beach, USA

  • Nærmeste strand: 50 m
  • Afstand til centrum: 0 m

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...