Populært USA

The Surfcomber Hotel South Beach - A Kimpton Hotel
USA, Florida, Miami Beach
  • Mulighed for havudsigt
  • Tæt på sandstrand
  • Godt til voksne
Eden Roc Miami Beach
USA, Florida, Miami Beach
  • SPA & wellness på stedet
  • Godt til familier
  • Tæt på stranden
Sense South Beach Hotel
USA, Florida, Miami Beach
  • Småt & hyggeligt
  • Godt til prisen
  • Godt til voksne

Om New York

Rejser til New York

New York er USA’s mest berømte by og består af 5 bydele – Manhattan, Bronx, Brooklyn, Queens og Staten Island, der hver især har sin egen karakter og charme. New York er de senere år blevet et af danskernes foretrukne rejsemål, og med god grund. I New York City er der bogstavelig talt hundredvis af spændende steder at besøge, og byen har noget af verdens mest fascinerende arkitektur med masser af berømte bygningsværker som f.eks. Empire State Building. Men mindst ligeså fascinerende er New Yorks befolkning. Det er en smeltedigel af kulturer fra hele verden, som alle har sat deres eget præg på denne fantastiske by.

Rejser til storbyen New York hvor du bor på nøje udvalgte hoteller i din ferie.

USAs største by

Manhattan er den mest kendte og besøgte bydel i New York med talrige verdenskendte attraktioner og seværdigheder. Her kan du blandt meget andet se Empire State Building, Times Square, 5th Ave med fashionable boliger og eksklusiv shopping og slentre en tur i byens grønne åndehul, Central Park. Et stop ved Ground Zero, sejlturen ud til Frihedsgudinden og besøg på et par af de storslåede museer må også være på listen over det, du skal nå på en storbyferie i New York.

Et globalt centrum

Mange af verdens største virksomheder har hovedsæde i New York, ligesom man også finder FNs hovedkvarter her. New Yorks befolkning er en af verdens mest kosmopolitiske byer med repræsentanter eller efterkommere af næsten alle Jordens folkeslag, som er kommet hertil for at tage del i New Yorks unikke energi og kultur.

Staten New York

Byen kaldes ofte for New York City, da New York også kan referere til staten, som byen er en del af. Har man tid til det, er der også mange natur-seværdigheder uden for selve byen. Oplev for eksempel det storslåede Niagara Falls, eller besøg en af statens mere end 180 vingårde.

Turistinformation

På New Yorks turistbureaus hjemmeside finder du oplysninger om seværdigheder i selve New York city og i staten. New Yorks turistbureau har også forskellige praktiske oplysninger om at besøge byen og kommende begivenheder. Turistbureauet har desuden kontaktoplysninger på en lang række lokale turistkontorer i staten New York.

Sådan finder du din rejse til New York

Indtast de rejseform du ønsker, rejselængde og evt. destination i New York, herefter får du en oversigt med alle ledige rejser til New York i databasen. I oversigten kan du læse mere om rejsen, og selvfølgelig hvad prisen er på den valgte rejse. Finder du en eller flere rejser du ønsker at bestille eller læse mere om, er det blot at trykke på knappen "bestil rejse".

Seværdigheder og oplevelser

Time Square

Times Square, beliggende i Midtown Manhattan-delen ved krydset Broadway og Seventh Avenue, er en af verdens mest besøgte turistattraktioner og modtager ca. 50 millioner besøgende årligt. Omkring 330.000 mennesker menes at gå gennem Times Square hver dag, mange af dem turister, mens over 460.000 fodgængere går gennem Times Square på sine travleste dage. De mange besøgende har givet området forskellige øgenavne, såsom "universets center" og "verdens hjerte".

Området har i nyere tid opnået berømmelse for at være stedet, hvor tidskuglen falder på nytårsaften for at markere indtrædelsen i det nye år. Denne tradition er gammel, idet den allerede begyndte den 31. december 1907, men den er mere populær end nogensinde før med op til en million besøgende, der overværer begivenheden på stedet hvert år.

Området er også centrum for New Yorks teatermiljø og underholdningsindustri, der i begge tilfælde er et af de største i verden.

Frihedsgudinden

Frihedsgudinden er en kolossal neoklassisk kobberstatue, som ligger på Liberty Island i New Yorks havn, og som historisk har budt rejsende til Amerika velkommen som et symbol for frihed.

Statuen var en gave fra franskmændene til det amerikanske folk i 1886 og var et resultat af franskmændenes beundring for det amerikanske demokrati og ophævelse af slaveriet (der skete som et resultat af den amerikanske borgerkrig fra 1861-65).

Ideen til statuen blev første gang udtænkt i Frankrig under et middagsselskab i 1865, hvor den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi og værten Laboulaye, der var præsident for komitéen mod slaveri i Frankrig, talte om at bygge et monument i USA, der kunne symbolisere de to landes kærlighed til frihed og demokrati. Bartholdi besluttede sig senere til at føre ideen ud i livet, men måtte først overvinde en masse obstruktioner, ikke mindst økonomiske, før den mere end 20 år efter stod klar i New York.

Frihedsgudinden forestiller en kvinde i løse klæder med en krone på hovedet, som med sine syv takker symboliserer de 7 verdenshave og alle kontinenterne. I sin venstre hånd bærer hun lovbogen med datoen 4. juli 1776, som er USA’s uafhængighedsdag, og i sin højre hånd en fakkel, der skal forestille at være frihedens flamme. For hendes fødder ligger sprængte lænker, der skal symbolisere, at al despoti er afskaffet. 

Central Park

Central Park, beliggende på Manhattan, er den mest besøgte bypark i USA med over 40 millioner besøgende hvert år og er desuden et af de mest filmede steder i verden.

Parken blev udpeget som et nationalt historisk vartegn af det amerikanske indenrigsministerium i 1963 og blev i april 2017 tilføjet den foreløbige liste over UNESCOs verdensarvssteder (hvor den stadig befinder sig et år efter, i maj 2018).

Parken blev grundlagt i 1857 på et 778 hektar stort areal, der forinden var blevet erhvervet af byen. I 1858 vandt landskabsarkitekten Frederick Law Olmsted og landskabsdesigneren Calvert Vaux en konkurrence om at forbedre og udvide parken med en plan, der hed "Greensward Plan". Byggeriet begyndte samme år, og parkens første område blev åbnet for offentligheden i vinteren 1858. Parken er siden blevet udvidet adskillige gange. 

Central Park er med tiden blevet mere end en park og har opnået en kulturel position i New York, som kan sammenlignes med den, som Hyde Park har i London og Englischer Garten har i München. Den har også  fungeret som model for mange byparker i verden, herunder San Franciscos Golden Gate Park, Tokyos Ueno Park og Vancouvers Stanley Park.

Empire State Building

Den 102-etagers legendariske skyskraber i Midtown Manhattan, der blev færdiggjort i 1931, var engang verdens højeste bygning, indtil den blev overhalet af tårnene i World Trade Center i 1970. Efter angrebene den 11. september 2001 var det igen den højeste bygning i New York, indtil det nye One World Trade Center blev afsluttet i april 2012. Fra 2017 er bygningen den 5. højeste skyskraber i USA og den 28. højeste i verden. 

Men Empire State Building er mere end en bygning: Den er forlængst blevet et amerikansk kultur-ikon og et vartegn for New York og bygningen har medvirket som kulisse i mere end 250 tv-shows og film. Den mest berømte - og banebrydende - af disse film er King Kong fra 1933, som indeholdt den afgørende scene, hvor King Kong klatrer op på toppen af bygningen efter at være sluppet fri fra sine forfølgere (og efterfølgende bliver angrebet af jagerfly). Filmen var med til at gøre Empire State Building kendt rundt omkring i verden; også blandt folk, der aldrig selv har set den.

Bygningen blev udpeget som et nationalt historisk vartegn i 1986.

Læs mere om New York

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i USA